Vi fejrer 40 år i branchen med nyt logo, klar grafisk linje og helt nyt website

Daglig leder i ibo, Dorte Thieme, fortæller om den nye hjemmeside:

”Vi har fået et tydeligere fokus på, hvad der er vigtigt for os. Det er sammenfattet i vores nye slogan: ‘Vi forbinder virksomheder og ejendomme gennem erfaring og omsorg’.
Omsorg er måske ikke det første man tænker på i forbindelse med salg og leje af erhvervsejendomme, men det er faktisk en stor del af ibo’s identitet. Det handler om relationer, tillid og et ønske om at hjælpe mennesker i mål med det, de drømmer om. Det understøtter vi, når vores kunder nemmere kan overskue at søge i en grafisk rolig ramme med en rød tråd gennem design og opbygning. Det vil give tryghed at mærke, at vi – også digitalt her på siden – sørger for, at man som kunde kommer hurtigere og mere behageligt frem til lige præcis det, man leder efter”.