Virksomheder flytter ind og ud af lejemål hele tiden – det giver i reglen skiftende, ledige arealer i større erhvervsejendomme. Men ind imellem er der steder der, af forskellige årsager, oplever så meget popularitet, at man kan melde alt udsolgt. Men hvilke faktorer spiller ind når en ejendom pludselig bliver så ombejlet?

I Hedehusene har vi i ibo pakket alle vores ’Til Leje’ skilte væk på Baldersbuen 15-19 og 37-43. Hele 8.621 m2 er revet væk – og det er glædeligt for både udlejer og mægler.

Det giver også anledning til at kigge nærmere på, hvorfor det er gået op i en højere enhed på netop Baldersbuen?
Det har ibo-mægler Mark Backhausen nogle bud på. Han kender både lejemålene, udlejer og området indgående gennem mange år.

Særligt fire faktorer spiller ind:

  • Effektiv Value for Money strategi – Der har fra udlejers side været fokus på at tilbyde pæne, nye lejemål til rimelig lejepris. Og det er en strategi der har givet pote.
  • Tilsyn fra mæglers side med lejemål og udenomsarealer – I reglen er mægleren ikke involveret efter kontraktens indgåelse, men i ibo har vi en tættere og mere ’hands on’ tilgang til lejemålene, fortæller Mark. “Vi tager som mæglere forbi ejendommene en gang i mellem og er obs på hvad der sker ift. opgange, udenomsarealer, evt. ledige lejemål o.lign. På den måde er vi på forkant med hvad der rører sig, og kan gå i dialog med lejere og udlejer før det ender i en evt. fraflytning”.
  • Interesseret og vedkommende dialog med lejerne – Når man er forbi ejendommene, er det naturligt at falde i snak med de eksisterende lejere. Hvordan går det? Er de glade for lejemålet? Passer det stadig til deres behov? “Nogle gange kan der fx være vokset et ønske frem om mere eller mindre plads, og så kan vi som mæglere, med overblik over bygningernes muligheder, se, hvordan behovene kan opfyldes der, hvor lejerne allerede er, fremfor at søge væk”.
  • Markedsføring på flere måder – Synlighed og eksponering er vigtig for udlejningsfrekvensen. I ibo suppleres de digitale kanaler så som Ejendomstorvet.dk, ibo.dk og facebook med analog markedsføring i form af print, skiltning, nye vinkler på formidling med blik for fortællinger, “Og ikke mindst en værdibaseret og nærværende kundekontakt”, understreger Mark.

Kigger du netop nu langt efter et lager eller kontor i Baldersbuen, er der ingen grund til at fortvivle. I ibo finder du mange andre, lignende muligheder – også geografisk – men man skal ikke vente for længe, understreger Mark.

Leder du efter et erhvervslejemål?

Så giv os et kald i dag på tlf. 40592700 eller send os en mail på ibo@ibo.dk og lad os hjælpe dig med at finde det helt rigtige.