ATBO reolen står i tusindvis af hjem ikke bare i Danmark. Den er en elsket design-klassiker hvis elegance, fleksibilitet og kvalitet de fleste kender. I anledning af at ibo har dens produktionsejendom i Havdrup til salg, fortæller vi historien som er en del af ejendommen; et portræt af møbelklassikeren og manden bag.

Alle erhvervsejendomme er historier. Selv den nyopførte udspringer af en fortælling; en vision og en matrikel med en fortid. Men de ejendomme som vi oftest beskriver i m2, faciliteter, og plantegninger, har også skæbner knyttet til rummene.

Det er ikke altid man som køber eller investor kender forhistorien, men som mæglere møder vi sælgerne og får et indblik i den rigdom af oplevelser og erfaring der følger med. Det er derfor vi handler med omhu, og indlevelse; for vi er med, når nogle af de vigtigste livsbeslutninger skrives ind. Når et erhvervseventyr begynder sit første kapitel, når virksomheden med vokseværk eller udlængsel bladrer til en ny og frisk adresse – eller når en historie, som her, når sin sidste side, og vi skal sikre fortællingen en værdig afslutning.

Til salg på Industrivænget 8 i Havdrup, i smukke, grønne omgivelser, ligger en næsten 7000 m2 grund der i mange år har huset en træmøbelproduktion. Den store ejendom ligger uforstyrret af det trafikale kaos der kan plage mere urbane adresser, men stadig tæt på vejnettets hovedårer til København og andre større byer. Helt ideel er den selvfølgelig, for medarbejdere der bor i området. Det var en af grundene til at Peter Mottlau i sin tid valgte at flytte sin produktion her ud: hans dygtige, og værdsatte medarbejdere som boede i nærheden og skulle skånes for den lange pendlertur de døjede med til Herlev.

Men det er ikke her historien om Peter Mottlau og ATBO tager sin begyndelse, den starter tilbage i 1964 hvor en ung Peter møder sin kone Hjørdis efter et år på købmandsskolen i London og en færdiggjort trælast og tømmerhandel-uddannelse.

”Altså den gammeldags tømmerhandel! Den gang man vidste hvad en liste var og et bræt var. I dag er det bare numre”

Det unge par skal til at vælge livsbane og for Peter trækker en karriere som selvstændig mere end en ansættelse, så han køber den lille møbelbutik i København, ATBO på kun 50-60 m2. Den tidligere ejer var kommet op med det gode navn, men pengene var sluppet op og Peter overtager butik og inventar.

 

Frigjorte mål, succes og egen møbelproduktion

Med sin trælast-baggrund har han gode kontakter til tømrere og snedkere, og fingeren på pulsen ift. hvad folk efterspørger. Møbler har traditionelt været meget standardiserede, men i 60’erne er behovet for mere frigjorte løsninger opstået. Peter fremstiller bl.a. en seng til et kollektiv. Sådan en skulle kunne rumme mere end to personer.. og bliver leveret i 3 x 3 meter. Bestillinger i individuelle mål bliver et eftertragtet kernekoncept hos ATBO.

Efter ca. 10 år rykker ATBO til større lokaler i Christian d. IX’s gade, overfor Kongens Have. Her blomstrer butikken. Store, flotte vinduespartier på den mondæne adresse giver masser af synlighed til virksomhedens kvalitetsprodukter. Nogle tilbudsdage er der lange køer og både ministre og kendte skuespillere står side om side med hr. og fru Hansen for at få fingrene i et af de smukke ATBO-reoler. Også statsministeren er forbi for at sikre sig et eksemplar.

Forretningen går godt, men i 1985 kan Peters leverandør Svend-Åge ikke mere. Han spørger Peter om han vil overtage produktionen? Peter takker nej. Hans fokus er på detail-delen. Det bliver i stedet en yngre tømrersvend som tager over. Han rykker produktionen fra Solrød til Mileparken i Herlev, og tager de ansatte med sig. Men ekspertisen er ikke nok. Ved første øjekast ligner det en let opgave at overtage noget, der allerede kører godt, men der skal stadig trampes i pedalerne på den rigtige måde. På det tidspunkt havde snedkerværkstedet kun ATBO, møbelforretningen Åge Bruun og 2- 3 andre kunder, så hvorfor bestille 1000 slips og kuglepenne med logo til kunder? Måske var det overblikket, måske var det gejsten. Et eller andet var ikke det samme som før, konstaterer Peter:

”Den første ejer mødte på arbejde om morgenen med krudt i rumpetten, men den anden kommer ind en time senere og det ryger ikke fra rumpetten på ham. Så er det lige meget hvilken forretning du har med at gøre, så går det jo ned ad bakke. Hvis man ikke opretholder et vist niveau hele tiden og ser at de og de problemer skal overvindes, så går det meget hurtigt skævt”.

En dag kommer Peter ud i værkstedet. Han har 7-800 reoler liggende i ordre, og fornemmer at den er helt gal. De går ind i baglokalet for at tale sammen. Banken har meddelt værkstedet at de ikke vil mere og det er slut. Og så – præcist som Svend-Åge gjorde 2½ år tidligere – spørger han Peter om han vil overtage? Han har jo fagkundskaben og kender mandskabet. Denne gang er det et konkursbo som kan overtages meget billigt. Men Peter vil ikke tage roret uden de ansattes accept, så han tager et aftenmøde med dem.

” Vi kender jo hinanden, tror I at vi kan arbejde sammen? ”spørger han ligeud. Det er de enige i, ” Så går vi til den! ”

 

Den skjulte skat på Industrivænget 8

Peter bliver i Herlev et år, men medarbejderne bor i Køge og har langt til arbejde. Og desuden er huslejen for dyr. Så i 1988 lejer han sig ind i Industrivænget i Havdrup hvor alle er glade for det nye sted. 2 år senere bliver en ejendom længere henne ad gaden, i nr. 8, ledig og den køber han.

Året er 1990 og ATBO’s produktion er lige flyttet ind i Industrivænget 8. Revl og krat af inventar er taget med og står rundt omkring på matriklen. En tidlig morgen går Peter rundt og tager alt i øjesyn. I kælderen stopper han op foran en støvet gitter-kasse. Han har godt set den før, ud af øjenkrogen, men aldrig tænkt nærmere over, hvad der egentlig er i. Den ser uinteressant ud med sit smårustne metalnet. Men denne morgen går han alligevel hen og løfter det af. Indeni er der en fingertapningsmaskine. Den ser antik ud. Og den er tilbage fra Svend-Åges tid. Gad vide hvor længe han har haft den?

Peter kalder sin medarbejder Werner over: ”Tror du den virker?”. Han kigger efter: ja, det mener han bestemt at den gør. Skal vi så ikke prøve? Helt tilfældigt står der noget maghonitræ i hjørnet, så Werner gør fingertapperen klar. Kl. er 9 om morgenen. Kl. 14:30 står den flotteste fingertappede reol i massiv maghoni færdig, og næste dag kører Peter den til butikken. Der står den ikke længe, før den er solgt.

Det bliver starten på det næste gyldne kapitel i ATBO’s historie. For smukkere samlinger fås ikke. ”Det er den rigtige måde at samle en reol på”, understreger Peter. Og den uanseelige maskine med det triste gitternet blev for alvor begyndelsen til det, der placerede ATBO reolen i tusindvis af hjem over hele landet.

Det er altid en fristelse at skrue priserne op, når efterspørgslen stiger. Men Peter var klar i sin strategi:

”Vores priser sikrede at vi havde 90% af danske møbelhandlende som mulige kunder. Et prisspænd hvor både fru Hansen og overgeneraldirektøren kunne finde en reol i ordentlig kvalitet. Men hvis du bliver grådig og sætter priserne op til et vanvittigt niveau, samtidigt med at du kasserer alt hvad der er i den billige ende, så sidder du tilbage med kun ca. 10% af kundegrundlaget. Og så mangler du altså 80%!”

Ordentlig kvalitet til fornuftige priser hvor alle kunne være med, var en opskrift der virkede. Over 100 reoler blev der produceret dagligt og 15 forskellige muligheder i reoler; fra fyrretræ krydsfiner op til fingertappet massiv valnød. Og vokseværket gav ny næring til drømmene.

I 2000 rykkede ATBO ud af butikken i Christian d. IX’s gade ind i Kronprinsessegade, herfra til Vermlandsgade til hele 1000 m2 showroom, 1. sal og 1000 m2 åbent lager, hvor man også kunne tage kunder med ind. Ca. samtidigt åbnede han 400 m2 forretning i egen ejendom i Aarhus. Peter husker det som en travl og succesrig periode: ”Vi havde fået masser af plads, kunderne fulgte med, regnskaberne så godt ud – det gik fint!”

Men så kom ”bersærkergangen”, som han kalder det, start-nullernes fokus på profit og besættelse af vækst. ATBO lå på en særdeles attraktiv grund. ”Hvorfor laver du ikke lejligheder?” plagede folk ham igen og igen. Han blev bombarderet med henvendelser og tilbud fra hele Norden. Og banken fristede med beregninger der viste, at han snildt kunne tjene 40 – 50 millioner hvis han rev fabrikken ned og byggede lejligheder på grunden. Det føltes ikke helt rigtigt, men han endte alligevel med at sige ja.

”Med de penge ville jeg kunne realisere de planer jeg havde om at åbne en afdeling i Helsingborg eller Malmø, en i Odense og en i Ålborg.. og så ikke mere”. Peters drømme havde grænser, selv om der ikke var mange af dem i midt-nullerne.

I 2006 er byggeprojektet tæt på at blive realiseret. Peter har arbejdet med arkitekter og entreprenører, indhentet byggetilladelser og alt det andet. Forretningsbygningerne er revet ned og hele maskineriet kørt i stilling til at gå i gang d. 1. april 2007.

 

Økonomisk uvejr, generationsskifte og gode råd

Men så ringer banken. Sorte skyer er trukket op i horisonten. De må hellere sætte det hele i bero, siger de – bare ind til videre. Det uvejr de skimter viser sig senere at være den globale finanskrise og den bliver ikke den eneste skelsættende begivenhed for ATBO. Den 1. januar 2007 er der generationsskifte i virksomheden. Peter og Hjørdis overdrager 60% af ATBO’s aktier. Fra det ene minut til det næste, er det ikke længere Peter der bestemmer, og det skal, til trods for alle gode intentioner, vise sig at blive skæbnesvangert: ”Når Min kone og jeg sagde blå, sagde de rød. Og så blev det rød”.

ATBO er stadig en fornuftig forretning, men når man satte en graf op, kunne alle godt se, at den dalede. I 2011 foreslår banken en ny bestyrelsesformand, som bliver hyret ind. Men Peter er ikke glad ved det. Den nytilkomne virker ikke til at vide noget om branchen og produktpriserne får et kraftig nøk op ad. Reoler som Peter ville sælge for 2.000 kr blev prissat til 3.900. Ikke uventet daler efterspørgslen og 1. juni 2014 går ATBO konkurs.

Den næste medejer og direktør holder også fast i strategien med de høje produktpriser. Men til trods for store investeringer og en satsning på de største europæiske markeder, formår han ikke skabe en turn around. I januar 2019 går ATBO konkurs for anden gang på fem år.

I dag er det en ny ejer der skal skrive næste kapitel i ATBO’s historie. Men for Peter og fabrikken i Havdrup slutter det her. 52 år efter at han stod i døråbningen på den lille møbelbutik hvis navn er blevet synonym med en design-klassiker der pryder så mange danske hjem.

Hvad kan erfaringen summeres op til? Og hvilke råd føler han, er de vigtigste at give videre til iværksættere, virksomhedsejere og ledere der ude?

”Sørg for at du har et ordentligt produkt og en fornuftig pris. Kontinuerligt. Hav et bredt prisspektrum hvor alle kan være med. Vær klar over at du er omgivet af andre mennesker, som hjælper dig til at have en forretning, og sørg for at have et godt forhold til dem. Det manglede da bare, det er dem der bærer det hele!”

 

Og hvad så nu?

Peter vil bruge mere tid på at male billeder. Hans far var også kunstmaler. Og med pengene fra salget af Havdrup-ejendommen kan han forhåbentlig beholde sit sommerhus, som har været i familien i snart 100 år. På toppen af bakken i Kikhavn med udsigt til Odden, Kullen og Hesselø vil han fordybe sig i kunsten og nyde de naturskønne dage sammen med Hjørdis;

”Der vil jeg gerne være resten af den tid jeg har tilbage her på jorden – forhåbentlig uden alt for mange problemer”.